Headerfoto

Efterværn

§ 52 - Efterværn

Serviceslovens paragraffer om anbringelse gælder som udgangspunkt for børn og unge, indtil det fyldte 18 år.

Derefter forventes, at du kan klare dig selv; både med hensyn til økonomi, beslutninger om uddannelse og andet, der hører med til det at blive voksen. Kommunerne kan dog tilbyde støtte, altså ’efterværn’ til alle unge mellem 18 og 23 år, som har været anbragt, indtil de fyldte 18 år.

Efterværn kan give mulighed for at blive boende på det sted, hvor du har boet, og/eller du kan få en anden form for støtte, for eksempel en kontaktperson.

Den mest almindelige form for efterværn er at forlænge en anbringelse eller et døgnophold, så man bliver boende på det tidligere anbringelsessted, også efter at man er blevet 18 år, og højst til man fylder 23 år.

Dernæst får en del unge en kontaktperson eller en personlig rådgiver, og endelig kan man lave en udslusningsordning.

Mange anbragte unge har, når de bliver 18 år, og anbringelsen ophører, stadig så store problemer, at de har vanskeligt ved at klare overgangen til et velfungerende voksenliv uden hjælp. Overgangen til voksenlivet kan byde på problemer med ustabile boligforhold, svagt eller intet netværk, ensomhed, dårligere helbred, højere risiko for misbrug, psykiske lidelser og ringe selvværd. Samtidig viser forskningen, at færre tidligere anbragte unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med unge, der ikke har været anbragt.

Hvem bestemmer nu?

Efterværn er et tilbud til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson samt unge, der har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke. Formålet med efterværn er at bidrage til, at den unge får en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværn tilbydes, hvis støtten anses for at være af væsentlig betydning for den unges udvikling, og hvis den unge er indforstået hermed.Du er myndig, når du bliver 18 år og kan derfor bestemme en række ting, som dine forældre og/eller kommunen før bestemte sammen med dig eller for dig.

NETVÆRKET tilbyder, støtte og vejledning til unge i efterværn.

  • Dette kan være i form af finde/og sikre uddannelse.
  • Fastholdelse i uddannelse
  • støtte i forhold til overblik af økonomi
  • Boligtræning
  • Lave budget
  • Deltage ved forskellige møder.
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde med alle indstanser omkring den unge

                  

<< <  Side 2 af 2

11-09-2010

Så med de mindre og. Har stryge i fryse af ud hovedet, tror ...